
Deep White, 2002
I den store skulptur Deep White er det nærmest, som om Michael Kvium lader figurerne i Pale Painting træde ud af lærredet og indtage rummet i skulpturel form.
Skulpturen er skabt på Tommerup Teglværk som led i et udstillingsprojekt på Esbjerg Kunstmuseum.
Skulpturen fremstiller ni nøgne torsoer placeret i en oval form støbt i paraffin. Figurerne er placeret således, at de ikke har kontakt med hinanden, men står ensomt i paraffinhavet. Vi er tilbøjelige til, når vi ser på værket, at lade figurerne fortsætte ned under den synlige overflade.
Deep White, 2002
Stentøj, paraffin. Ca. 45 x 505 x 285 cm
Gave 1/7-2006 fra en række bidragsydere
Inventarnummer: 1132