Ib Braase begynder i løbet af 1960’erne at anvende nye og anderledes materialer som eksempelvis ler, aluminium og bronze. Med disse materialemæssige eksperimenter muliggjorde han en bevægelse væk fra stenhuggerfagets håndværksmæssige traditioner.

Så småt begynder han at løsrive sig fra naturalismen, som det kommer til udtryk i værket ‘Brændt lerskulptur’ fra 1964-65. Her har Ib Braase forladt modelleringen af menneskekroppen og i stedet forekommer udtrykket forholdsvist abstrakt. Dog indeholder skulpturen stadig henvisninger til kroppen i sin overordnede form, der kan minde om portrætbustens og som har karakter af en slags organisk gevækst.

Brændt lerskulptur. 1964-65
Brændt ler. 38,2 x 30,3 x 18,4 cm
Gave 20/5-2015 fra Ny Carlsbergfondet
inventarnummer: 1327