I 1987 skabte Lars Nørgård en serie af malerier med titlen Blinde ører, hvori abstraktionen rigtig fik lov til at folde sig ud. Værkerne stak i mange forskellige retninger, og Blinde ører no. 7 var det mest vilde og ekspressive i serien.

Maleriet er kaotisk i sin struktur; så snart man finder noget, som kunne minde om et tydeligt og genkendeligt motiv, forsvinder det for ens blik igen. Det hænger især sammen med arbejdsmetoden i dette værk, som blev skabt meget instinktivt ved at arbejde med mange lag af maling oven på hinanden. Altså vådt i vådt, en teknik som Lars Nørgård ofte har benyttet sig af i en kunstnerisk proces med sigte på at skabe friere og mindre identificerbare former i sin kunst. Blinde ører no. 7 slipper dog ikke fuldstændigt figurationen og er ikke forsvundet helt i abstraktionen. Det afviser på en måde at være såvel abstrakt som figurativt, og man er derfor aldrig helt sikker på, hvad det egentlig er, man ser på, når man kigger ind i maleriets strukturløse univers.

Titlen på værkserien, Blinde ører, kunne henvise til vores blindhed over for værkets egentlige mening, dét som værket forsøger at fortælle os gennem sin tilblivelsesproces, gennem kunstnerens arbejde med det og gennem sin egen selvstændighed. I stedet forsøger vi snarere at få mening ud af de motiver, som ikke helt er der, og frembringe og høre fortællinger i værket, som hellere vil unddrage sig vores fortolkning.

Blinde ører no. 7. 1987
Olie på lærred. 205,3 x 170,2
Købt 4/1-1988
Inventarnummer: 620