Anette Abrahamsson var en af deltagerne på den efterhånden legendari­ske udstilling ‘ ‘Kniven på Hovedet” i 1982. På denne udstilling brød .den nye generation gennem lydmuren med et maleri, der var det danske svar på den italienske transavantgarde, det amerikanske “New image Painting” og det tyske ”heftige Malerei’ ‘, der igen var svar på informations­samfundets markante påvirkning af kunsten. “Kniven på Hovedet” er blevet set som svar på, hvad billedkunsten kan stille op mod det bombar­dement af visuelle udtryk vi udsættes for hver dag uden for kunstens verden. Abrahamssons billede var et bud, som det så ud i midten af 1983. Udstillingens billeder var meget direkte påvirket af den nævnte interna­tionale kunst – nogle bidrag fra tiden lå tæt på kopien. På den anden side oplevede de unge kunstnere en medieopmærksomhed og opmærksom­hed i det hele taget, der nærmest er uden sidestykke i kunsthistorien. Den store opmærksomhed mod det nye maleri betød også, at andre der siden 1981 havde arbejdet med et beslægtet maleri, nemlig kunstnere med tilknytning til “Værkstedet Værst”, kom i offentlighedens søgelys, men det er en anden historie. Den ene udstilling efter den anden så da­gens lys i en hastighed, der heller ikke var set før. Det gjaldt både for publikum, men så sandelig også for kunstnerne om at holde hovedet koldt. Nøgleordene var spontanitet, hurtighed og en voldsom, næsten ukontrolleret malerisk udfoldelse. Heftige penselstrøg og grelle farve­sammensætninger var regelen snarere end undtagelsen – og nok så væ­sentligt, som vi også kan se i Alojejos de la noche, var der tale om figur­maleri. I 1920’erne udkom essayet Menneskefigurens forsvinden fra Kunsten. Her i begyndelsen af 80’erne kunne man skrive et, der hed menneskefigurens genfødsel i billedkunsten.

I forgrunden ses en kvinde, bag hende en mand, malet i løse heftige pen­selstrøg. Man ser en forkærlighed for store rene farveflader, der ikke nødvendigvis følger figurerne, og et farveorgie i rød, blå og gul, alle træk der var karakteristiske for Abrahamsson i denne periode. Historien i bil­ledet er tilstede, men uklar. Vi må som beskuere selv konstruere eller fuldende den, men her er der nok tale om endnu en forførelsesscene, et tema som hun beskæftigede sig en del med i denne periode.

For Anette Abrahamsson, som for hele generationen, blev der tale om en kort flirt med den direkte internationalt påvirkede stil. Hun begyndte at søge andre veje. I første omgang mod et mere komplekst maleri, med større vægt lagt på rent maleriske kvaliteter, nærmere bestemt eksperi­menter med oliefarvens muligheder for at skabe lys og et rigt arsenal af nuancer.

Anette Abrahamsson.

Alojejos de la noche. 1983
Akryl på lærred. 200,5 x 145,0 cm
Købt 1985
Inventarnummer: 540