I Æseløre er abstraktionen total. Den figuration, som Lars Nørgård tidligere havde arbejdet med, er forsvundet til fordel for de mange lag af maling og vilde penselstrøg. Lars Nørgård beskæftiger sig her mere med maleriet som medie, hvor tydelige motiver og fortællinger, der førhen ellers ofte prægede hans værker, skal elimineres fuldstændigt. I et forsøg på at sætte maleriet mere fri, skal motiverne og fortællingerne ikke begrænse dette eller den kunstneriske arbejdsproces, når det nu ikke skal forestille noget bestemt på forhånd. Indholdet i Æseløre skal nærmere være en oplevelse af denne mere intuitive arbejdsproces uden forudbestemte rammer.

Lars Nørgård har udtalt: ”Æseløre er der noget pudsigt ved. Jeg tror, det var på udstillingen Dengang i 80’erne på Horsens Kunstmuseum i 2012, at dette maleri hang op ad maleriet Velouria. Claus [Hagedorn-Olsen] gjorde opmærksom på, at formen i disse to malerier, malet med mange års mellemrum, egentlig var den samme. Så måske har vi en indbygget grundform i alt, hvad vi fremstiller. I hvert fald når vi giver los, og der ikke er en overordnet idé til at bremse udfoldelserne.”

Æseløre. 1991-1992
Olie på lærred. 279,5 x 199,0
Gave 28/11-1982 fra Inge og Asker Larsen
Inventarnummer: 774