fbpx

Åbning af Let Everything Happen to You af Cathrine Raben Davidsen

Udstillingen åbner torsdag den 6. juni kl.17-20 og er en del af det officielle Horsens Holder 2024 program. Alle er velkomne. 

Let Everything Happen to You er en retrospektive udstilling af Raben Davidsens kunstneriske. Gennem et tværsnit af kunstnerens tre vigtigste perioder – midt-halvfemserne (1995-1998), midt-10’erne (2015-2017) og nutid – viser udstillingen en mindre kendt og mere personligt forankret side af Raben Davidsens virke rundet af erfaringer som tab, identitetssøgen og transformation.

Med Let Everything Happen to You blander Cathrine Raben Davidsen rå og stemningsfulde kul-, olie- og blæktegninger med overdådigt lagdelte oliemalerier i både små og store formater. Motiverne spænder fra intime portrætter (heriblandt to selvportrætter) over abstrakte landskaber og mytologiske og religiøse fortællinger til figurer i transformation fra én tilstand til en anden. Centralt står mennesket, den personlige erfaring og den kunstneriske bearbejdelse heraf.

 

Cathrine Raben Davidsen (f. 1972, København) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har før det studeret på kunstakademier i Italien og Holland. Raben Davidsen har udstillet bredt i Danmark og udlandet, heriblandt også skabt omfattende kommissioner, og hendes arbejde er repræsenteret i adskillige museumssamlinger og institutioner. Hun er hædret med talrige priser og legater og i 2015 blev hun udnævnt til Ridder af Dannebrog af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

For yderligere information kontakt museumsinspektør Julie Horne Møller på jhmo@horsens.dk