Børn

Tag børnene med på Horsens Kunstmuseum

På Horsens Kunstmuseum tilstræber vi, at både børn og deres medfølgende voksne kan opleve kunst på deres egne præmisser: Hos os er der ikke noget, der hedder ‘dumme spørgsmål’ og ‘rigtige svar’ i mødet med kunsten.

Tværtimod er det vores erfaring, at mange børn går til kunsten med en umiddelbar og uforskrækket tilgang, som også er øjenåbnende for de voksne. Det vil vi naturligvis gerne støtte op om!

Vi tilbyder graits omvisninger til skoler og daginstitutioner på hverdage indenfor almindelig åbningstid. Derudover laver vi jævnligt foldere, sporkort og andet materiale, der kan bruges af børn og voksne.