
Juleklippedag med Gabriella Holm (gratis)
Kom til gratis juleklippedag på Horsens Kunstmuseum den. 6 december
Julen står for døren og nu har du mulighed for at komme i den skønneste julestemning, når vi sammen med Gabriella Holm holder kreativ julestue. Tag familie og venner med, når vi fylder langbordet med juleprojekter. Du får blandt andet mulighed for at lave dine egne pynte-peberkagehuse, lave søde servietringe til julebordet, lege med perler! Gabriella sørger for, at der er projekter for både store og små. Du kan derfor tage hjem med ny julepynt eller årets hjemmelavede julegave i hus.
Gabriella Holm er forfatter og uddannet arkitekt. Hun giver danskerne kreativ inspiration gennem sine bøger, i TV og på Instagram hvor knap 50.000 følger med.
Jule klippe workshoppen er den 6. december fra kl. 11.00 til 15.00. Der er gratis entré til museet hele dagen.