His/Hers, 2010

Værket His /Hers af Katja Bjørn, fra 2010, er en videoskulptur, hvor videoerne afspilles i to indgraverede sølvæsker, med henholdsvis HIS på den ene og HERS på den anden. 

Værket er en parafrase over C.W. Eckersbergs cigarkasse, fra ca. 1805, som i låget af kassen havde et lille maleri af en erotisk scene. I Guldalderen var erotik præget af fortielse, så disse værker var noget man holdt hemmeligt, og højst sandsynligt blev cigarkassen brugt til herre selskaber, hvor cigarkassen blev sendt rundt. Disse erotiske hemmeligheder er ligeledes til stede i Katja Bjørns videoværk His /Hers. 

HIS/ Hans æske indeholder cigarer, HERS/hendes æske smykker. I sølvæskerne afsløres skjulte drømme og fantasier og potentielt mørke konsekvenser og skæbner. Som beskuerne skal man selv åbne skrinene for at afsløre indhold og hemmeligheder. 

Siden 2004 har Katja Bjørn gjort sig bemærket med sine videoskulpturer, der kombinerer hverdagsgenstande med video, hvori hun undersøger krydsfeltet mellem videoens narrative rum og skulpturens form i forhold til kroppen. 

 

 

Katja Bjørn  

His /Hers 

2010 

Video og sølvskrin 

Inventarnummer: 1256 a-b