De dødes dage

Silent Reading og Silent Writing på Horsens Kunstmuseum
Onsdag den 4. november kl.16-19 på Horsens Kunstmuseum
De dødes dage kan være en god anledning til at fordybe sig og i stilhed reflektere over døden … og livet.   

 Horsens Kunstmuseum og Horsens Kommunes Biblioteker er gået sammen for at skabe rum til netop det: Et par rolige og stille timer på kunstmuseet, hvor du kan fordybe dig ved at læse i din egen medbragte bog, skrive i din yndlingsnotesbog eller nyde museets kunstværker i stilhed. Eller alle tre ting, hvis du har lyst. Du er velkommen til at læse eller skrive, fra du kommer, til du går, men du kan også deltage i skriverum og reflektionssamtale undervejs, hvis du har lyst.   

  Program: 

Kl. 16.00 – 16.15: Fælles velkomst v. Horsens Kunstmuseum og Horsens Kommunes Biblioteker 

Kl. 16.15 – 19.00: Silent Reading og Silent Writing  

Kl. 16.15 – 16.45: Skriverum  

Kl. 18.30 – 19.00: Fælles reflektionsamtale 

Hvis du har lyst, kan du deltage i denne samtale, hvor vi slutter aftenen af i fællesskab og taler om vores oplevelser med fordybelsesrummet. 

Intern beskrivelse: Igen er det frivilligt at deltage i denne seance, men jeg tænker, at det kan være godt at stille dette rum til rådighed – især hvis nogen er blevet ramt ekstra hårdt af stilheden og tankerne, og derfor har brug for at blive samlet op igen, inden vi sender dem ud i novembermørket. 

  

Medbring:  

– en bog, du har lyst til at fordybe dig i et par timer 

– en notesbog og skriveredskaber, hvis du planlægger at skrive 

– din yndlingskop (vi sørger for kaffe og te)  

– et par varme hyggestrømper, blødt og dejligt tøj og evt. et godt læsetæppe. 

 Arrangementet er gratis, men det er vigtigt, at du booker billet. Ellers ved vi jo ikke, hvor mange stole, vi skal finde frem og hvor meget kaffe, vi skal brygge.