Ugens kunstner – Nanna Abell

Nanna Abell (f.1985) er en dansk billedkunstner, som bor og arbejder i Vordingborg. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2013 og har desuden studeret psykoterapi ved Vedfelt Instituttet (DK) og Olfactory science ved Joya Perfume Studio (US).

Nanna Abell skaber vægværker og skulpturer, hvor hun kombinerer og manipulerer billeder og materialer. Hun er ofte inspireret af de digitale ændringer, som foretages på fotografier af kroppe og genstande i nutidens modemagasiner. Her anvender hun disse ændringer på fysiske objekter i virkelige rum og skaber derved humoristiske referencer til den (fraværende) krop og de mekanismer, der forsøger at kontrollere vores opfattelse af os selv og mennesker.

I Horsens Kunstmuseums samling ses en længere række værker af Nanna Abell indsamlet i perioden 2014 – 2022. Senest er erhvervelsen Woozy Hoops fra 2021 erhvervet takket være 15. Juni Fonden.

Bloom. 2018

Upolstret Getsuen-stol af Masanori Umeda.

97 x 87 x 90 cm

Købt den 3. juni 2020 med tilskud fra 15. juni Fonden

Inventarnummer: 1626