Ugens kunstner – Rose Eken
Rose Eken (f. 1976) er en dansk billedkunstner. Hun har en BA fra Edinburgh College of Art og en Master of Arts fra London i 2003. Hun arbejder meget detaljeret med hverdagens genstande og musikscenens efterladenskaber. Fra teenagealderen arbejdede Rose Eken som scenetekniker. På den måde fik hun tidligt et indblik i livet bag scenen og alle de detaljer, som publikum typisk ikke ser f.eks. sætlister fra koncerter, som i musikmiljøet ofte er samleobjekter og kan have nærmest kultagtig status.
Det første værk af Rose Eken som Horsens Kunstmuseum erhvervede til museets samling var værket ‘The Hotelroom’ fra 2014.
I 2018 præsenterede Horsens Kunstmuseum Rose Ekens soloudstilling Afterbeat. Med udstillingen var det muligt at dykke ned i musikkulturen og blandt andet opleve broderede trommeskind og flere tusind efterladenskaber fra en koncert på Copenhell, lavet i keramik.
The Hotelroom, 2014
Modellervoks, tape, papir og vire
18x18x23 cm
Inventarnummer: 1305
Værket blev indlemmet i Horsens Kunstmuseums samling den 13. september 2014.