Nina Sten-Knudsen har selv givet udtryk for, at hun lige efter midten af 1990’erne gik i stå med sit maleri, og hun holdt faktisk også op med at male i en periode. En udsmykningsopgave for Horsens Kommune til en kommunal bygning resulterede lykkeligvis i, at Nina Sten-Knudsen igen fandt penslerne frem og skabte værker, der præsenterede markante udviklinger i både kompleksitet og skala. Frem voksede fysisk meget store landskabsbilleder med figurer, som tilsyneladende var placeret i egne selvstændige verdener på billedfladen. Landskaberne lægger sig op ad en romantisk landskabstradition.

Nina Sten-Knudsen skrev i 2002: ”Maleriet er det eneste medie, der er i stand til at fremstille et komplekst struktureret polyfokalt rum, som kunne være en ’realistisk’ skildring af det multidimentionale rum, vi lever i. Jeg vælger at male, fordi jeg ønsker at tilnærme mig et forsøg på at beskrive dette rum.” (Oversat fra engelsk. Nina Sten-Knudsen. Wawe. DCA Gallery. New York. 18/10-23/11-2002 /Udstillingskatalog).

Med andre ord bevæge sig væk fra det traditionelle europæiske billedrum med et forsvindingspunkt, der skaber illusionen om et klart defineret rum, til at arbejde med flere forsvindingspunkter og dermed flere billedrum i maleriet.