I slutningen af 70’erne møder Ib Braase den argentinske digter Miguel Angel Sevilla, og mødet resulterer i en gensidig fascination. Sevillas digte bliver udgangspunkt for en række værker skabt i perioden 1979-83, som på forskellig vis henviser til de filosofisk eksistentielle tematikker, der gennemsyrer Sevillas poesi.

I dette værk er Sevillas ord både hugget i marmor og skraveret i bronze. Bogstaverne fremstår naive og næsten barnlige i deres udformning. Braase forsøger her at fralære sig en kunnen – nemlig evnen til at udhugge snorlige bogstaver i gravsten, som han lærte i sin faders stenhuggerværksted. Han hugger bevidst anderledes og bruger bogstavernes formelle udformning på en mere malerisk og udtryksfuld måde. Ib Braase benytter på den måde poesien til at udfordre, hvad skulptur er og udfordrer grænserne mellem poesi, skulptur og maleri.

Skulptur over digt af Miguel Angel Sevilla. 1979-80
Krydsfinér, bronze, marmor og bemaling. Ø=74,5 x H=42,8 cm
Gave 20/5-2015 fra Ny Carlsbergfondet
inventarnummer: 1341