I begyndelsen af 60’erne lærte Ib Braase sig at støbe hos bronzestøberen Termann Sørensen, og han begynder i løbet af årtiet at eksperimentere med nye og anderledes materialer, som eksempelvis ler og bronze. Med disse materialemæssige eksperimenter muliggjorde han en bevægelse væk fra stenhuggerfagets håndværksmæssige traditioner. Han begyndte så småt at løsrive sig fra naturalismen, og han udvikler langsomt en tendens mod en opløsning af volumen og en opløsning af den klart afgrænsede skulptur modelleret af enkle og rene former. Han løsriver sig med andre ord fra akademiets konventioner for, hvad god kunst og god smag er.

Langsomt lader Ib Braase den bastante skulpturelle udformning af menneskekroppen hugget i sten, som kommer til udtryk i hans tidlige produktioner, opløse til fordel for en mere åben struktur. Det spinkle værk ’Skulptur i bronze’ fra 1962 er udformet af organiske former og linjer, der vokser ud fra og snor sig om en midterakse. Åbningerne i formen trækker baggrunden ind i oplevelsen af skulpturen. Her begynder Ib Braase på den måde at bevæge sig væk fra en forståelse af skulpturen som noget selvberoende og afsluttet til en forståelse af skulpturen som værende i åben dialog med rummet og kroppen.

Skulptur.1962
Bronze. 38,3 x 13,0 x 8,5 cm
Gave 20/5-2015 fra Ny Carlsbergfondet
Inventarnummer: 1324