Prinsens have, 2014 

I 2014 blev Horsens Kunstmuseums Venners Kunstnerpris tildelt Emil Westman Hertz, som kvitterede med installationen Prinsens have fra samme år. Det unikke værk blev efterfølgende en del af Horsens Kunstmuseums samling takket være substantiel støtte fra Ny Carlsbergfondet og Slots- og Kulturstyrelsen.  

Med Prinsens have skabte Emil Westman Hertz et komplekst værk, et selvportræt, som på æstetisk vis fletter kunstnerens sygdomskamp, hans atelier og have på Bornholm og det levede liv sammen til en stor installation fyldt med både liv og død. Prinsens have er skabt af materialer som voks, pap, grene, bjørneklo, ler, bronze og gips samt kunstnerens egne gamle medicinemballager og tomme pilleæsker med døde bier fra hans bistader på Bornholm. Værket blev efter visningen i forbindelse med tildelingen af Horsens Kunstmuseums Venners Kunstnerpris installeret i en special designet montre for at sikre det yderst skrøbelige værk for eftertiden. Denne montre blev designet af kunstneren selv inden hans død i 2016.  

Et væsentligt element i Prinsens have er, at værket ikke kun består af den store montre, men at tegninger, bronzeafstøbninger af bjørnekloer og en afstøbning af en mumificeret fugl er placeret uden for montren, og går i dialog med denne.  

Med Prinsens have peger Emil Westman Hertz på livets forfald og forgængelighed. I en gammel medicinemballage ligger flere hundrede døde bier som en konstant påmindelse om, at døden er tættere på, end vi tror. Værket peger samtidig ud på verden og den diversitet, som vores moderne verden er opbygget af. Det peger også indad og viser et klart og personligt billede af en kunstner, der ikke stod tilbage for at bruge sin egen livssituation i sine værker. Prinsens have ses som et tableau eller en iscenesat ophobning, som indeholder en lang række materialer, der peger i alverdens kulturelle og fortolkningsmæssige retninger. 

Et andet af de materialer, som indgår i Prinsens have, er bjørneklo. Bjørnekloen er en plante, der ofte ikke bliver mere end to år gammel. Dens saft er giftig for os mennesker, da den gør huden overfølsom over for sollys, og hvis huden efter kontakt med bjørneklosaften bliver udsat for sollys, opstår der alvorlige forbrændinger. I forhold til denne installation opleves bjørnekloen dog ikke som farlig, men nærmere som skrøbelig, da de tørre stængler her bliver brugt til at understøtte dele af værket og derved danner et skrøbeligt fundament for dette. 

Et centralt element i Prinsens have er en lille liggende voksfigur, der umiskendeligt leder tanken hen på en menneskefigur, men ligesom i de ansigtsløse hoveder er der ikke mulighed for nærmere identifikation. Det er måske selve prinsen, vi står over for. Ud af brystet vokser en tragt, og med udgangspunkt i Emil Westman Hertz’ interesse for svampe[i] er der næppe tvivl om, at det er en svamp. Svampe kan netop vokse på andre organismer, og visse svampe kan frembringe hallucinatoriske tilstande, der kan bringe en til en anden verden.  

Det er ikke den eneste svamp, vi finder i Prinsens have, eller for den sags skyld i Westman Hertz’ verden.  

Prinsens have, bringer os som i mange andre af kunstnerens værker ind i en verden, som ikke helt er vores, men i stedet fremmede steder, drømmesyn eller måske en hallucinatorisk verden. 

[i] Emil Westman Hertz. De smukke drømmes lagune., Holstebro Kunstmuseum. 2013. Nicoletta Isar: ”Om ambrosia og tårer, om livet, døden og shamanismen i kunsten – En rejse ind i Emil Westman Hertz’ imaginære verden”, s. 24.  

I Emil Westman Hertz’ kunstneriske praksis ses et tydeligt arbejde med en mangfoldig materialitet, hvilket også i høj grad ses videreudviklet i Prinsens have. Værket er sirligt placeret, således at alle dele i den samlede installation både fungerer som enkeltdele, men også som naturlige elementer i den samlede installation. 

Prinsens have
2014
Inventarnummer: 1308
196 x 386 x cirka 185 cm
Tørret bjørneklo, pap, gips, bronze, papir, døde bier, medicinemballage, flamingo, ler og andre plantedele 

Gave fra Ny Carlsbergfondet og Slots- og Kulturstyrelsen 25-11–2014 

Installation bestående af hovedinstallation samt tre rammer med hver to tegninger, en bronze afstøbning af to bjørneklostængler samt afstøbning af døde fugle.
Monteret i montre den 22. februar 2016. I forbindelse med installeringen blev elementer i den oprindelige installation udeladt, da der ikke var plads i montren.