Christian Lemmerz (f. 1959) er tysk af fødsel og blandt andet uddannet klassisk billedhugger i Italien. Han har markeret sig stærkt på den danske kunstscene. I hans kunstneriske virke spænder Lemmerz over mange forskellige genrer som tegning, skulptur, installationer, videokunst, teater og performances. Hans materialevalg er også alsidigt. Han eksperimenterer både med organiske, og derved forgængelige materialer, som margarine, indvolde, dyrekroppe og blod, men har også skabt en lang række skulpturer i det klassiske materiale marmor, som må betragtes som, om ikke evigt, så i hvert fald tæt på bestandigt.
Den kunst, som Christian Lemmerz skaber, stiller igen og igen eksistentielle spørgsmål, og disse bliver stillet på en måde, så man som beskuer ikke kan gå uberørt fra mødet med hans kunst, hvad enten man kan lide det eller ej. Lemmerz tilstræber ligefrem en konfrontation mellem værk og betragter, fordi han ønsker at ruske op i os, og fordi han ønsker, at vi skal investere noget af os selv. Det er en form for overskridelses æstetik, en forening af det smukke og det hæslige. Vi fascineres af det smukke og frastødes af det hæslige, og dermed vækkes beskueren ambivalente følelser ved konfrontationen med værket. Det er ikke kunstnerens ønske at behage os. Lemmerz bruger kunsten til at synliggøre alt det, vi normalt fortrænger. Og hvad vi måske især fortrænger, er døden.
Døden er et tema, der optager Lemmerz meget. I skulpturen ”Selbst” eller ”Selvportræt som selvmordsterrorist”, har han skabt en skulptur af sig selv som selvmordsterrorist. Skulpturen er en stor vandret marmorplade. På denne ses kun to kropsdele, hovedet og en fod. Ansigtstrækkene er intakte, kun den ene kind har fået skrammer, men baghovedet er lederet. På foden ses resterne af en kondisko, mens tæernes knogler er blottede. Marmor er et forfinet materiale og den har her en smuk og kølig hvid nuance, der står i skarp kontrast til motivet. Lemmerz siger selv; ”jeg synes, det er sjovt at arbejde med det mærkværdige møde mellem hårdt marmor og eksempelvis en rådnende kvindekrop.”[1] Her er det ikke en kvindekrop, men et selvportræt som selvmordsterrorist. Et skræmmende aktuelt motiv, men hvorfor et selvportræt? Lemmerz har sagt, at ”i vores samfund vil vi ikke ofre vores liv for noget som helst, og døden er noget, vi fortrænger groft.”[2]

[1] Citat: Artikel i Jyllandsposten af Tom Hermansen. 6. maj 2006, s. 14.
[2] Citat: Ibid.

Info:

”Selbst” (Suicide Terrorist), 2000-2002
Hvid Carrara Marmor. 27 x 151 x 120 cm.
Købt 2002 med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen
Inventarnummer: 1083