Forskellige motiver og symboler gentager sig igennem Lars Nørgårds karriere, og i En sild gi’r pote. En torsk går i land. En matros går i fisk fra 1995 genfindes fisken og sømanden, som allerede kunne ses sammen i værket Fisk fra 1986. Titlen og motiverne i maleriet er ikke med til at skabe nogen direkte logik eller klarhed i forhold til maleriets fortælling, men agerer mere som humoristiske og underfundige figurationer, der er med til at tilføje værket det stærke lag af humor, som Lars Nørgård ynder at arbejde med. Scenen i billedet synes næsten surreal. Man kan slet ikke identificere nogen motiver; de syner alle sammen på en måde anderledes end i virkelighedens verden. Sømanden, som er en tilbagevendende figur, fremtræder forkert proportioneret i forhold til et virkeligt menneske med enorme fødder og et kæmpe hoved til en sammenklemt krop.

Om halsen hænger en medalje med tallet 1 på, som er næsten lige så stor som sømandens hoved. I den ene hånd holder sømanden et fiskeskelet, som han bruger som en form for pensel til at male en bølget linje på et ellers tomt lærred. I den anden hånd holder han en malerpalet, hvorfra grøn maling drypper ned ad billedfladen. I baggrunden af billedet kan man se et får skule ned mod sømanden.

Sømanden har i En sild gi’r pote. En torsk går i land. En matros går i fisk karakter af en form for kunstner, der er i færd med at kreere et kunstværk om end med et lidt specielt redskab til formålet. Dette kunne også tyde på, at sømanden er en form for selvbiografisk figur, som går igen i Lars Nørgårds univers. En figur på en slags kunstnerisk udviklingsrejse.

En sild gi’r pote. En torsk går i land. En matros går i fisk. 1995
Olie på lærred. 180,5 x 120,5
Gave 22/2-1996 fra Morgenavisen Jyllands-Posten
Inventarnummer: 897