fbpx

24, 1995

24 fotos og 24 standard lysstofrør er materialet i værket ‘24’ fra 1995. Erik A. Frandsens arbejde med blokadeproblematikken er åbenlyst til stede i dette værk, som man også så det i ‘La Verdad’ fra 1987 og ‘Imod Arkimedes’ fra 1988, ligesom der er referencer til de værker, Erik A. Frandsen præsenterede på Dokumenta IX i 1992. 

I dette værk har Erik A. Frandsen taget udgangspunkt i George Batailles erotiske hovedværk ‘Historien om øjet’ fra 1928. En historie, der begynder med et søskendepar, hvor pigen er 13-14 år, drengen yngre. Pigen løfter op i skørterne og sætter sig ned foran sin lillebror i en skål mælk, som hun dypper underlivet i; dette motiv kan opleves kunstnerisk bearbejdet af Frandsen i værket ‘24’.  I ’24’ ses en kontrast mellem kvindens hud og mælken; kontrasten bliver udvisket af lyset fra lysstofrørene, der således kommer til at fungere som en form for blokade for eller udviskning af motivet, som er nemmest at se, hvis lysstofrørene er slukkede.  

24, 1995
Foto, lysstofarmaturer. 180 x 1536 cm
Købt 8-12-1995
Inventarnummer: 893 

Erik A. Frandsen værk