Uffe Steen Trio & Vestbo Trio (koncert)

Torsdag den 24. september kl.20 – 21.30

Horsens All Stars, Horsens Kunstmuseum og KulisseLageret præsenterer i fællesskab en dobbeltkoncert med Uffe Steen Trio og Vestbo Trio.

Der er signaler, der peger på at jazzmusikken er på vej tilbage til en bredere lyttergruppe i Danmark. Og dén udvikling skal bakkes op med inspiration af hvad der rører sig på den danske musikscene i berøring til jazzen. Derfor søsættes et nyt samarbejde mellem foreningen Horsens All Stars og spillestedet KulisseLageret og i første omgang med ramme i Horsens Kunstmuseum, under tagget ”Kind of jazz”.

Et af de nyere danske ensembler, som er med til at bære jazz-faklen til en ny generation, er Vestbo Trio, som er ledet af den eks-horsensianske guitarist Michael Vestbo. Trioen har gennem et par omgange slået sig sammen med guitar-ikonet Uffe Steen og hans trio, hvilket bl.a. har resulteret i livealæbummet ”Doppler effect”. I efteråret får man mulighed for at opleve dette unikke setup i Horsens for første gang, torsdag d. 24. september.

Her garanteres et musikalsk overflødighedshorn med instrumental musik i særklasse – med guitaren i centrum. En forrygende liveoplevelse, formet som en samtale mellem to musikalske udtryk. Hér er både eventyrlysten triojazz, groovy bluesstemning, smukke ballader, afdæmpet guitarduet, og ikke mindst det helt store brag med begge trioer på scenen på én gang.

En koncert med Uffe Steen Trio & Vestbo Trio præsenterer således de to trioer både sammen og hver for sig. I samme vil der også være flere jazz-navne for de nysgerrige på KulisseLageret i efteråret 2020; Bremer/McCoy, Ibrahim Electric og Hvalfugl.

 

Praktisk info:

Billetter kan købes gennem www.kulisselageret.dk

Der vil tages højde for alle gældende forholdsregler for sikring mod Covid19 i september måned.

Der vil ligeledes være mulighed for at bestille spisning hos Gordons Gæstebud forud for koncerten. Bestilling kan foregå her.