fbpx

Tape street art af Phuc Van Dang

Vi har allieret os med den lokale kunstner Phuc Van Dang, der har ladet sig  inspireret af museets historie på museets vinduer ud til parken.

Hvad er Tape Street Art?

Tape art er et alternativ til spraydåsen.

Tape street art er gadekunst lavet med tape. Det startede i 80’erne, hvor nogle grafittimalere besluttede at finde alternativer til spraydåser, og siden årtusindskiftet er det blevet mere og mere populært.

Udover at være overraskende smukt og originalt har tape street art også den store fordel, at det er nemt, hurtigt og lydløst at installere. Desuden behøver man ikke at beskytte de genstande, som er ved siden af, fordi der ikke kommer malerklatter. Det er også nemt at fjerne igen, hvilket gør det ideelt til midlertidige kunstinstallationer og events.

Tape art er ikke bare statisk og i 2D. Det kan kombineres med videoprojektioner, skulpturer, lysperformance og andre kunstneriske udtryk.

Om Phuc Van Dang 

I Phuc Van Dangs værker fortælles historier ofte i en enkelt, ubrudt streg, og stregen bliver en fortælling i sig selv. Han laver aldrig rettelser; når en streg er malet, forbliver den der, og ligesom i livet fører hvert trin til det næste. Selv hvis der begås en fejl, forvandles den til noget positivt og indgår i helheden.

Phuc Van Dangs værker er uden skitser og ser de organisk voksende kompositioner som en integreret del af processen; hans værker udvikler sig som levende organismer og antager nye former gennem hele arbejdsprocessen uden et forudbestemt resultat i tankerne. En fortælling udtrykt i visuelle billeder trækker på sin egen semiotiske ‘grammatik’, og visuel storytelling giver en meget rigere symbolpalette end skrevet tekst alene.

Fotos: Phuc Van Dang