fbpx

Performance – 31. marts 2022

DKK

Performance: STOP START PAUSE
opføres på Horsens Kunstmuseum: 

Onsdag d. 30. marts kl. 19.00

Torsdag d. 31. marts kl. 11.00.

– er et kunstnerisk samarbejde mellem kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang og performanceteatret LIMINAL; en forestilling hvor visuelle og performative aktioner, nykomponeret musik, installationer og tekst udspiller sig omkring – og med – publikum.

Tre performere møder publikum med hver sin mission. De vil overbevise os og hinanden om, at netop deres forståelse af virkeligheden er den rigtige. Væbnet med bannere, symboler, fanfarer, ritualer og argumenter i massevis, involverer de publikum i en kamp om sandheden, der udfoldes i en avanceret form for STOP-leg. Midt i denne kamp stilles spørgsmålet: Er det muligt at finde nye veje, der skaber fællesskab fremfor adskillelse?

Hesselholdt & Mejlvang: ”Det har længe været et stort ønske for os at arbejde med scenekunst. Det er en udvikling, der har virket som en naturlig og nødvendig konsekvens af, hvor vi bevæger os hen. Installationer er kernen i vores praksis og vi har altid forestillet os, at de er efterladte scener efter menneskelig aktivitet eller steder, hvor noget skulle til at ske. De seneste år er mennesket, i skikkelse af skuespillere eller os selv, kommet fysisk tilstede i vores installationer. Vores arbejde har centreret sig mere og mere om performance. Som en naturlig forlængelse af dette er det en spændende udfordring for os at indgå i et samarbejde med Liminal”

Koncept: LIMINAL og Hesselholdt & Mejlvang.

Installation og visuelt design: Hesselholdt & Mejlvang.

Instruktør: Erik Pold. Koreograf: Adelaide Bentzon.

Dramaturg: Daniel Wedel. Komponist: Mika Forsling.

Forestillingen skabes i samarbejde med de medvirkende: Jupiter Child, Johannes Lilleøre og Pernille Koch.

Arrangementet er gratis efter betalt entré til museet (Årskort og Vennekort kan anvendes).

Realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden samt Wilhelm Hansen Fonden.