Oktober måned
Fernisering I’ve got a bad feeling about this af Adam Christensen
Udstillingen er åben for publikum lørdag den 5. oktober fra kl. 11.00 til 16.00 på Horsens Kunstmuseum. Udstillingsåbningen markeres kl.14.00. Alle er velkomne, der er gratis entré hele dagen og der serveres et glas bobler eller vand.
Offentlig omvisning(gratis)
Søndag den 6. oktober kl.13.30.
Ved formidlingsmedarbejder Linda Højgaard Svendsen. Omvisningen er gratis efter betalt entré.
De offentlige omvisninger henvender sig til alle der er interesseret i at lære mere om museets aktuelle udstillinger og ophængninger. Omvisningerne begynder kl. 13.30 ved museets skranke.
Barselscafé(gratis)
Omvisning målrettet barslende forældre med efterfølgende legestue
Tirsdag den. 8 oktober kl. 10.00-12.00
Kom til en babyvenlig omvisning rundt i museets aktuelle udstillinger.
Omvisningen foregår i roligt og afslappet tempo hvor der plads til pauser så både forældre og babyer får en dejlig oplevelse. Dagens vært er museumsinspektør Emilie Hartmann Kuang.
Du kan med fordel medbringe bæresele. Der er også mulighed for at tage barne- eller klapvogn med rundt til omvisningen.
Efter omvisningen er der mulighed for drikke en kop kaffe og hygge i vores legestue.
Arrangementet er gratis men kræver tilmelding. Tilmeld dig her.
Kunst & kakao i efterårsferien
Tirsdag den 15. oktober kl.13.30.
Om Horsens Kunstmuseum netop nu
v/ Formidlingsmedarbejder Iben Kjær
Kunst & kakao er for børn og deres voksne. Arrangementet starter med en omvisning som er målrette børn og derefter serveres kakao. Arrangementet er målrettet børn fra 5 år og op efter.
Kunst & Kaffe
Kunst & kaffe om Michael Kvium i Horsens Kunstmuseums samling
Søndag den 20. oktober kl.13.30.
Ved formidlingsmedarbejder Line Tandrup.
Horsens Kunstmuseum inviterer årligt til en række kunst & kaffe arrangementer. Disse tager udgangspunkt i museets samling og aktuelle udstillinger. Arrangementet består af en omvisning og afsluttes med kaffe og kage i museets café.
OBS arrangementet er udsolgt.
Familiedag lørdag den. 26 oktober. fr akl 11.00-16.00 med kreativ workshop med Simon Værth(gratis)
Lørdag den. 26 okt. kan man kommer til familiedag på Horsens Kunstmuseum med gratis siluetkunst workshop med kunstner Simon Værth fra kl. 13.30-16.00. Workshopppen kræver ingen tilmelding man møder blot op på dagen. Museet udleverer ligeledes materialer til workshoppen. Workshoppen er for alle aldre men henvender sig primært til børn fra. 4 år og op efter.
Vær med til at skabe silhuetkunst i oktober mørkningen. I selskab med illustrator og billedkunstner Simon Væth har man få mulighed for at eksperimentere med papirklippets magiske udtryk. Med sakse og knive kan du skabe dine egne små mystiske silhouetkompositioner, som derefter formes til stemningsfulde lanterner. I sit virke som illustrator arbejder Simon med et grafisk billedsprog, hvor han tolker og fordrejer tekster og temaer til poetiske tegninger. Med papirklippet og de grafiske trykteknikker, eksperimenterer han med det flade, naivistiske og umiddelbare formsprog.
Hele dagen fra. 11.00 -16.00 er der desuden:
Legeområde for små og store.
Papirjagt rundt i museets udstillinger.
Kræver ingen tilmeldning.
Kunst, litteratur og kaffe i forbindelse med de dødes dage.
Søndag den. 27 oktober kl. 13.30
Horsens Bibliotek og Horsens Kunstmuseum inviterer til en eftermiddag i litteraturens og kunstens navn på Horsens Kunstmuseum den 27. oktober kl.13.30-14.30. Dagens arrangement byder på en tur rundt på museet, hvor flere spændende kunstnere er udvalgt. Disse belyses sammen med en række litterære værker, udvalgt af Horsens Bibliotek.
Horsens Kunstmuseum har udvalgt flere værker fra samlingen specielt til dagen. Og værkvalget spænder vidt fra nogle af samlingens repræsenterede kunstnere såsom Michael Kvium, Christian Lemmerz og til Adam Christensen som er aktuel med en særudstilling på Horsens Kunstmuseum. Kunstværkerne præsenteres af museumsinspektør Emilie Hartmann Kuang samtidig med at alle værkerne præsenteres i dialog med en roman, et digt eller et eventyr, udvalgt af fortæller Marie Hastrup Sørensen fra Horsens Bibliotek.
Der tales om hvorledes kunstværkerne og litteraturen på forskellige vis tematiserer døden.
Litteratur, kunst & kaffe henvender sig til alle der er interesseret i at blive inspireret og udfordret i forhold til den traditionelle måde at præsentere de to genrer på. Arrangementet afsluttes med kaffe og kage i Kunstmuseets café Ella.
Frøjagt i museets udstillinger(gratis)
Kom og deltag i museets frøjagt hvor børn og deres familier kan gå på jagt efter frøer rundt i museets udstillinger.
Frøerne gemmer sig rundt i museets udstillinger, kan du finde alle frøerne som har gemt sig.
Skriv alle de værkerne ned som frøerne gemmer sig ved og aflevere det bagefter i skranken. Hvis du finder dem alle sammen får du en slikkepind!
Jagten er gratis efter betalt entré. Børn og unge under 18 år har altid gratis entré til Horsens Kunstmuseum.
Kreativ Workshop – Kom og skab din egen figur (gratis)
Skab din egen figure ud fra de tre kropsdele der allerede er tegnet.
Hvad er det for nogle sjove, skører, fantastiske og flotte figurer der kommer frem på dit papir?
Lav evt. også en tegne konkurrence med din familie og venner.
Workshoppen er tilgængelig til og med efterårsferien (Uge 42)
Workshoppen er gratis efter betalt entré. Børn og unge under 18 år har altid gratis entré til Horsens Kunstmuseum.