fbpx

Juleklippedag den 4. december

Søndag den 4. december kl. 11.00 – 16.00. 

Hele dagen  kan du klippe julepynt til den helt store guldmedalje, når vi afholder juleklippedag på museet. Vi har fyldt vores workshop område med masser af julede ting, som du helt frit kan bruge til at kreere årets flotteste julepynt.

Praktisk information: Juleklippedagen er gratis og kræver ikke forudgående tilmelding. Juleklip er for alle aldre, men børn under 5 år skal gerne være sammen med en voksen.  

Der er gratis entré til museet hele dagen fra kl. 11.00 – 16.00.

 

Æbleskiver, gløgg og meget mere:

Hvis du også står og mangler lidt ekstra julegaver eller smuk julepynt, sælger vi i museumsbutikken alt hvad hjertet kunne drømme om. Der er massevis af legetøj og bøger til de mindste, kunstbøger, plakater, keramik og meget mere.

I museets Café Ella kan du forsøde dagen med lidt godt i form af kager, æbleskiver, gløgg og saft eller nyde en lækker frokost fra caféens faste menu.