fbpx

Fokus på street art – en optakt til udstillingen med PhoebeNewYork

Horsens Kunstmuseum inviterer lørdag den 14. august kl. 13.00 – 14.30 til en oplevelse i street art kunstens navn, når vi dykker ned i historien, kulturen og stilen street art som optakt til den kommende særudstilling med den amerikanske street art kunstner PhoebeNewYork. Dagens vært er museumsinspektør Julie Horne Møller.
En dag med fokus på street art og PhoebeNewYork
Dagen vil byde på et foredrag, hvor du vil kunne blive klogere på hvad street art kunsten indeholder og deltagerne vil blive taget med rundt i museets udstillingssale for at se på opsætningen af den kommende særudstilling med PhoebeNewYork, som er ved at blive ophængt på museet.
Museumsinspektør Julie Horne Møller udtaler:
“Et af de elementer, som vi på museet er meget fascineret af ved PhoebeNewYork, er at alle hendes kunstværker er skabt på og af papir. Alle de originale collager er skabt i hendes studiolejlighed på Manhattan, nogle af dem ender som opklistrede kunstværker i byrummet, som hun efterlader som en lang sti gennem byen – startende fra området mellem Greenwich Village og SoHo. PhoebeNewYorkt har over tid spredt sig som ringe i vandet over det sydlige Manhattan. Det vi rigtig gerne vil vise publikum med udstillingen er den måde som PhoebeNewYork arbejder med papiret og gadekunsten på. En måde som både fungerer optimalt i byrummet, på museet og på de sociale medier.”
Praktisk information:
Der er 25 pladser til arrangementet og de sælges først til mølle.
Bestil din gratis billet  HER
Pris: normal entré til museet.
For yderligere information kontakt venligst museumsinspektør Julie Horne Møller, jhmo@horsens.dk eller 53382439.