
Barselscafé
Barselscafe med Maria Korsholm Larsen fra IVRIG
Tag din baby med til barselscafé på Horsens Kunstmuseum, til hyggelige musikalske formiddage på museet.
Tirsdag d. 23. maj kl. 10-12
Tirsdag den 6. juni kl.10-12
Alle pladser er desværre besat
Maria laver babyrytmik, hvor alle kan være med. Med nærvær, sang og bløde rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk oplevelse, hvor babys sanser stimuleres og du som forælder skaber meningsfuld kontakt til barnet.
Du får samtidig fif og ideer til, hvordan du kan synge og bevæge dig med baby derhjemme.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med – kun at man har lyst til at give sit barn en dejlig musikalsk oplevelse og være med i et fællesskab med andre forældre på barsel.
Maria er musiker, pædagog og mor til fire, og hun har stor erfaring med at lave musikforløb for børn og forældre. Ud over at lave musik og babyrytmik, står hun til rådighed for en snak om forældreskabet og de udfordringer, der følger med.
Barselscaféen er en fantastisk måde for nybagte forældre at opleve Horsens Kunstmuseums inspirerende omgivelser på en ny og anderledes måde.
Praktisk information: Varighed ca. 2. timer med pauser undervejs.
Barselscaféen er gratis, men kræver tilmelding til hele forløbet på i alt 6 arrangementer .
Deltagerbegrænsning på 20 forældre og deres baby(er).
Billede: Maria Korsholm Larsen.