Privatlivspolitik og cookies

Søg: 

Menneskemuren er flyttet til Horsens Kunstmuseum

I anledning af Horsens Kunstmuseums store Bjørn Nørgaard-udstilling, Bjørn Nørgaard Recycling Art i perioden 27. marts - 1. august 2010,blev Bjørn Nørgaards hovedværk Menneskemuren fra 1982 genopført i parken foran Horsens Kunstmuseum. Genopførelsen er resultat af en enestående udlånsaftale med Statens Museum for Kunst, der har udlånt det imponerende værk til Horsens Kunstmuseum i 75 år. En storstilet donation fra Inge og Asker Larsens Fond til Støtte af Almennyttige Formål har muliggjort det store arbejde med at genopføre og gennemrestaurere Menneskemuren.

Bjørn Nørgaard Oeuvrekatalog

I forbindelse med udstillingen Bjørn Nørgaard - Recycling Art og opsætningen af Bjørn Nørgaards Menneskemuren i foråret 2010 offentliggjorde Horsens Kunstmuseum et digitalt katalog over Bjørn Nørgaards samlede produktion. Noget lignende er ikke forsøgt siden 1986, hvor det daværende Aarhus Kunstmuseum udgav et oeuvrekatalog i bogform. Det nye oeuvrekatalog er frit tilgængeligt på internettet og muliggør søgninger på kryds og tværs i Bjørn Nørgaards produktion.Foruden værktitler og produktionsår kan der blandt andet søges på stednavne, materialer og ejerforhold. Det digitale katalog er det første af sin slags og et af få eksempler på et komplet katalog over en nulevende kunstners produktion. Kataloget er udviklet af kunsthistoriker mag. art Marie Vinther og muliggjort med støtte fra Løvbjergs Almene Fond og Horsens Kommune.
Se Bjørn Nørgaard Oeuvrekatalog her